29er & 49er jolle
 

 

49erFX - Olympisk WOMENS skiff

49erFX jollen er i lighed med 49eren udviklet alene med henblik på at opfylde ISAFs kravsspecifikation til en Olympisk high performance skiff jolle for kvinder. Med udgangspunkt i 49erens skrog, foils, bom etc. er der udviklet en ny og mindre kulmast med tilhørende mindre sejl og dermed mindre sejlareal.

Dansk OL-bronze i Rio For Katja og Jena var 2016 en supersæson, hvor de udover at vinde udtagelsen til OL i Rio og vandt EM guld. I Rio lå de hele vejen i top-3 og endte efter et spændende medalrace med en samlet tredjeplads og dermed OL bronze.

Vi er forhandler af 49erFX joller fra både Ovington Boats og MacKay Boats - så uanset hvilke præferencer du har, så kan vi levere den helt rigtige jolle til dig.

Forskellen på en 49er og en 49erFX
Mast, forstag, vanter og sejl er de eneste forskelle på de to joller.

Størrelsen på storsejl og fok er justeret for at opnå korrekt aerodynamisk effekt og balance i jollen. Storsejlet er gjort mere effektivt og er større i toppen samtidig med at er topmasten er gjort stivere - masten er kun 45cm kortere end en 49er mast.

49erFX jollens rig og sejl er designet til en optimal besætningsvægt på ca. 120 kg. Fartpotentialet er det samme som i mændenes 49er og behovet for depowering starter ligelede ved samme vindhastigned som i 49eren.

49erFX genakkeren er udviklet ud fra de nyeste genakker skiff designs og til trods for et mindre sejlareal, har FX'en samme fartegenskaber på slør, som en traditionel 49er genakker. 

Maste- og sejldesignet gør, at 49erFX jollen er både nem at sejle og nem at rejse op efter en kæntring - og det uden at der er gået på kompromis med farten.

Skrog, vinger, bom, foils og spilerbom er identiske i både 49er og FX-klassen, hvilket gør det enkelt at migrere mellem de to klasser.

Priseksempler - 2022 - EU-Low

49erFX skrog 140.000 kr.
49erFX skrog inkl. vinger og spipole 127.460 kr.
49erFX jolle ex. rigkit, ror og foils 144.850 kr.
49erFX jolle sejlklar 211.790 kr.

Priserne er ekskl. fragt fra producent i GBR, told og moms samt med forbehold for kursændringer og senere prisjusteringer.

Specifikationer

Bredde                                                                 1,75/2,74 m
Længde o. alt                                              4,99 m
længde vandlinie   4,88 m
Storsejl og fok 19,10 m²
Genakker 25,10 m²
Vægt (skrog)    74,25 kg

Alle priser er vejledende inkl. moms med forbehold for senere prisændringer, kursregulering, leveringsomkostninger m.m.

 Home    Sitemap  Foretrukne