29er & 49er jolle
 

 

49er - Hurtigere end vinden

49eren er designet specielt til de Olympiske Lege i Sydney 2000.

Danmark har deltaget ved samtlige OL siden og vundet guld ved Warrer/Kirketerp i Kina i 2008 og bronze ved Nørregaard/Lang i London i 2012.

Jollen er en 16 fod dobbelt trapez high performance skiff jolle, designet af Julian Bethwaite tilbage i 1996.

Trods sit ultra lette smalle skrog gør de specielle vinger, at jollen er hele 9 fod bred. Det sikrer at besætningen kan balancere jollen og få det fulde udbytte af det 59m² store sejlareal.

Sejlarealet kombineret med det smalle skrog gør, at speed-humps helt elimineres og jollen derfor fortsætter med at accellere indtil den planer - og sker allerede ved blot 4 m/s. 

Skrog og dæk er high-tech vakumstøbt glasfiber sandwichlaminat. Masten er af kulfiber og er 3-delt. Den fleksible topmast er med til at afbøde tryk og sikrer derved fuld kontrol, selv i meget hård vind. Bommen, der er af aluminium, er placeret relativt højt, hvilket gør det nemt at bevæge sig rundt i jollen ved vendinger, spilersætning og -nedtagning.

49eren er udstyret med en selvslående fok, som gør at besætningen kan koncentrere sig fuldt ud om trim af storsejl og genakker. Fok og storsejl er i gennemsigtigt og fiberforstærket mylardug (monofoil) - begge med gennemgående sejlpinde. Genakkeren leveres i traditionel spilerdug i 11 forskellige farver.

Samarbejdet og koordinationen mellem rorsmand og gast er yderst vigtig i 49er jollen. Med hastigheder op mod 50km/t skal der ikke mange fejl til før man kæntrer og denne indbyggede spænding er netop årsagen til, at mange sejlere tiltrækkes klassen. Det gælder også sejlere uden Olympiske ambitioner.

Alle priser er vejledende inkl. moms med forbehold for senere prisændringer, kursregulering, leveringsomkostninger m.m.

 

Priseksempler - 2022 - EU-Low

49er jolle skrog 95.625 kr.
49er skrog inkl. vinger og spipole 127.460 kr.
49er jolle ex. rigkit, ror og foils     144.850 kr.
49er jolle sejlklar 214.285 kr.

Priserne er ekskl. fragt fra producent i GBR, told og moms samt med forbehold for kursændringer og senere prisjusteringer.

Specifikationer

Bredde    1,75/2,74 m
Længde o. alt                                              4,99 m
længde vandlinie   4,88 m
Storsejl og fok 19,97 m²
Genakker 37,16 m²
Vægt (skrog)    74,25 kg

 

 Home    Sitemap  Foretrukne